Boganbefalinger

Boganmeldelse af “Den Første”

Titel: Den første

Forfatter: Justin Cronin

Udgivelses år: 2010

Antal sider: 1020

Det startede som en forfølgelse på en kræftkur med flagermus indblandet, men endte som et eksperiment på det perfekte våben, der slog fejl. Med fejlen fulgte forfærdeligheder, der ændrede alt.

Men for Amy Harper Bellafonte havde det endnu en betydning, og Brad Wolgast må nu forsøge at redde den lille pige med sit liv. For er hun mon nøglen til det store spørgsmål? Og hvordan kan man leve i 1.000 år?

 

Referat:

Hvem ville ikke blive himmelhenrykt, hvis en flok kræftpatienter pludselige blev kureret? Det er nemlig præcis, hvad der sker i junglen, da en flok kræftsyge bliver bidt af flagermuse. Flagermuse der skal vise sig at være lidt mere end blot det, vi ser. 

Det øjner straks muligheder for amerikanske militær. For de helbredte patienter er ikke bare raske, de er langt mere end det! Det betyder, at hvis flagermusene kan helbrede, så kan de også skabe den ultimative soldat! 

Dette eksperiment skal dog vise sig at gå grueligt galt, og pludselig vrimler det med 12 moderiske vampyrvæsner, der ikke bare har fået forlænget deres liv, men også bringer noget meget mere forfærdeligt med sig! 

Nu ligger menneskehedens skæbne i en lille piges hænder, Amy Harper Bellafontes. Hun må være nøglen til livets store spørgsmål, og hvordan de frygtindgydende skabninger stoppes. 

1000 år skal vi følger, og det bliver en lang rejse for fremtiden. 

Stjernestøv fra 1 til 5:

✨✨✨✨

Du skal klart være en habil læser, for at vælger denne bog. Det er en kæmp moppedreng på ikke mindre end 1020 sider, men hvis du først har kastet dig ud i den, så slipper du den heller ikke så let igen. Den er medrivende på en frygtindgydende måde, hvor du hele tiden vil vide mere, og din nysgerrighed bliver kun større for hver side, du kommer igennem.

Det er en fantastisk spændingsbog om et postapokalyptisk verdenssamfund. Fortælling spænder over 1000 år, og grundet sin størrelse kan den til tider virke langtrukken, men denne er også min første af slagsen af denne kaliber i sidetal, så det handler om at holde tungen lige i munden, når du først er gået i gang. Den kan klart anbefales, for historien er fængende, og den går lige i hjertet på læseren, der holder af verdens undergang!

Bogen kan læses eller høres på bl.a. Mofibo, Ereolen eller Saxo.

Der er ingen betalt reklame i blogindlægget. Derfor er ovenstående links heller ikke affliateret. Dette er bare ren anbefaling lige fra gyserhjertet og til jer.

God læselyst

27 år. Det er præcis, hvad jeg er. Mig, Jeanne. Men jeg er også mor, bogelsker og forfatterspire. Lige nu arbejder jeg på min, forhåbentlig, debutroman "Alkymistens barnebarn", så wish me luck, og følg med i min rejse lige her - på bloggen!

En kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *