Hvad er fantasy?
Hvad er fantasy egentlig? Det første, der falder mig ind, er magi. Magi og eventyr med elvere, orkere og nye, spændende verdener. Men fantasygenren er meget mere end det.
I dag er genren blevet større og mere kompleks, end den var engang. Bøger, film, serier og spil spyttes ud i hovederne på os, for vi elsker det. Vi elsker at forsvinde ind i et andet univers, hvor vidunderlige ting kan ske, og hvor alt er muligt. Derfor må vi også se i øjnene, at fantasy ikke bare er fantasy. Det er blevet et fantastisk stort træ med en masse skønne genregrene opblomstrende i kæmpe farvepaletter af nysgerrige forfatter til diverse underholdsnings platformer.
Fantasy i tiden
Helt tilbage til 1800-tallet har fiktionsfortællinger været en del af stuernes hyggelige samlingspunkter. Der er blevet fortalt om overnaturlige væsner for at skræmme små godtroende børn, så de huskede at gøre, hvad deres forældre sagde. Der er blevet fortalt om vidunderlige søfolksberetninger, om søens væsner med troen på at være forsigtig og have sin tro i orden. Og der er blevet fortalt historier om små piger, der løb efter talende kaniner med lommeurer. Ja, “Alice i Eventyrland” skrevet af Lewis Carrolls fra 1865 er en blandt mange eventyrlige og fantastiske fortællinger, der har lydt i de små hjem. Længere fremme i tiden har “Harry Potter” skrevet af J. K. Rowling fra 90’erne haft en kæmpe storhedstid, som formentlig aldrig rigtig slutter, eftersom bøgerne stadig i dag er populære. Præcis som J. R. R. Tolkins “Ringenes Herre” og “Hobbitten” gør sig gældende. Også bøger som Stephenie Meyers “Twilight”-serie har haft kæmpe succes med fortællingen om smukke, mystiske vampyrer og vareulve, der kunne få ethvert pigehjerte til at smelte.
Genrebestemmelse
Hvor science fiction genren kan siges at omhandle en fjern fremtid, hvor alt lige fra det naturvidenskabelige til højteknologiske vidundere huserer og præger verdenen og dets samfund, så er fantasygenren meget mere magisk og fortryllende. Selve science fictionens univers kunne, hvis man holder af videnskabelig og teknologisk forskning måske i en fjern, meget fjern fremtid, godt ske. Det kan vi i princippet ikke vide, men det, vi kan vide, er, at vi ikke kommer til at møde hverken drager, krakener eller troldfolk så længe, vi tror på vores sunde fornuft.
Men som tidligere nævnt har fantasytræet mange grene. Undergenre til fantasyen ses bl.a. high fantasy, low fantasy, heroic fantasy, urban fantasy, historical fantasy, dark fantasy og paranormal romance. Alle emner som jeg de kommende fredage vil komme meget mere ind på. Det er spændende genrer, som kan noget helt bestemt hver og en. Hvor man troede, at man kunne være låst fast i f.eks. sin skrivestil eller genrestil, så åbner fantasyen så mange dører, at man kan fare helt vildt, fordi man forelsker sig i dem alle!
Hvis du vil vide meget mere om fantasygenren, så kan du finde links under kilder. Jeg vil især fremhæve denne Litteratursiden.dk / Fantasy – Den ægte realisme. Det er virkelig interessant læsning, og man kommer ind i fantasyens genre gennem tidens bøger og genrebestemmelser.
Næste fredag vil vi kigge nærmere på, hvad Urban Fantasy.
Kilder:
Der er ingen betalt reklame i blogindlægget. Derfor er ovenstående links heller ikke affliateret. Dette er bare ren anbefaling lige fra hjertet og til jer.
admin
Mit navn er Jeanne Goldbech. Jeg er forfatter til bøger i både fantasy og realisme genren. Derudover er jeg også mor, kæreste, husalf, lærer, korrekturlæser og ja, meget mere. Jeg håber, du vil finde, hvad du søger. God læselyst. Forfatter til: 'Evigheden' fra '21 - en novellesamling sammen med 12 andre dygtige forfatter. 'Ikke Lasse' fra marts '24. 'Tikka og Laj'-serien - udkommer i 2024. Fantasy bog for børn og unge - udkommer i 2025.