Boganbefalinger

Boganmeldelse af “Blodmåne”

Titel: Blodmåne

Forfatter: Katrine Engberg

Udgivelses år: 2017

Antal sider: 366

Jeg synes selv, at jeg har læst et hav af krimier, men når det kommer til stykket, så er det i bund og grund “kun” tre forskellige krimiforfatteres serier, jeg har læst.

Derfor måtte jeg jo også lige tage mig selv i nakken og træde over grænsen til en ny. Det blev Katrine Engbergs “Kørner og Werner” serie, jeg kastede mig over. 

Og da jeg først havde læst bind 1 “Krokodillevogteren”, ja, så gik jeg direkte i gang med “Blodmåne” efterfølgende! Og hendes bøger bliver absolut bedre og bedre for hvert plot hun finder på!

Referat:

Anette Werner føler sig mere og mere forpustet og dårlig for hver dag der går. Mon hun er ved at blive syg? Mon hun ender som hjertepatient som sine forældre? Politiassistenten Anette må udholde sit, mens hendes kollega med bakse med sit. Jeppe Kørner er nemlig kun lige kommet hjem fra en lang rejse med varme, unge kvinder og lange længselsfulde nætter.

Deres problemer bliver dog kun større, da liget af en kendis fra modeverden findes dræbt i den iskolde vinternat, og den hovedmistænkte hurtigt bliver Jeppes bedste ven gennem årtier. Hvordan formår man at være både efterforsker i en forfærdelig mordsag og bedste ven på samme tid?

Og hvad er det, Ester de Laurenti og hendes sambo finder så interessant ved radioprogrammet “Mads og monopolet”?

Det må du finde ud af … for det bliver en rejse gennem modeverdens beskidte sider, deres hemmeligheder og ikke mindst en familietragedie blandt flere!

Stjernestøv fra 1 til 5:

✨✨✨✨✨

Da jeg først var faldet for “Krokodillevogteren”, så var der ikke andet for end at gå i gang med “Blodmåne” lige med det samme efter!

Katrine Engberg er en af de forfattere, som skriver både levende og magisk på en og samme tid. Hun formår at drage sine læsere direkte med ind i krimiens verden, hvor både tankerne og følelserne sidder helt uden på tøjet!

“Blodmåne” er klart en anbefaling herfra. Den kan sagtens læses uden at have læst første bog først. Den er fængende og hæsblæsende fra start til slut! Så sæt i gang! Nu vil jeg gå i gang med den næste i rækken, “Glasvinge” 曆

Bogen kan læses eller høres på bl.a. Mofibo eller Saxo.

Der er ingen betalt reklame i blogindlægget. Derfor er ovenstående links heller ikke affliateret. Dette er bare ren anbefaling lige fra læserhjertet og til jer. 

God læselyst

Mit navn er Jeanne Goldbech. Jeg er forfatter til bøger i både fantasy og realisme genren. Derudover er jeg også mor, kæreste, husalf, lærer, korrekturlæser og ja, meget mere. Jeg håber, du vil finde, hvad du søger. God læselyst. Forfatter til: 'Evigheden' fra '21 - en novellesamling sammen med 12 andre dygtige forfatter. 'Tikka og Laj'-serien - udkommer i 2024. Letlæs ungdomsbog - udkommer i 2024.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *