Boganbefalinger

Boganmeldelse af “Død Verden #1: Monstre”

Titel: Død Verden #1: Monstre

Forfatter: Louise Haiberg

Udgivelses år: 2017

Antal sider: 256

Shiiit! Zombierne kom. Den virus som “bare” var en virus i den anden ende af verden, er pludselig ikke bare en virus, og den er kommet.

Hvad ville du gøre? Flygte? Kæmpe? Gemme dig? Jeg har muligvis set for mange zombiefilm og -serier til at finde det helt store skyts frem.

Ikke desto mindre er det pludselig i den situation Rebecca står i, da hun en morgen hører sin nabo skrige og hunden pive.

Referat:

Lydene var ikke til at tage fejl af. De var hjerteskærende og i smerte og så … stilhed.

Nu befinder Nera sig i en ny verden, derfor også under nyt navn. Ingen kan vide sig sikre mere, alle er på flugt. Eller er alle nu også det?

Nera begynder at skrive dagbog. Hun vil berette om alt det, der er sket og kommer til at ske.

De bliver angrebet, selvfølgelig gør det. Det er jo en zombieverden, de lever i nu. Men hvad sker der, når de når byen?

Byerne er ikke et sted for hverken zombier eller mennesker, det er kun et sted for monstre, så hvem skal Nera nu kæmpe mod? Og hvem er på hendes side?

Stjernestøv fra 1 til 5:

✨✨✨✨

Louise Haiberg har her skrevet en fantastisk bog, og så er den ovenikøbet også bare spændende at bladre i!

“Død verden” serien er bestående af 4 bøger indtil videre. Den forbliver i et spændingsniveau, der giver dig gåsehud helt ind til marven.

Selvfølgelig skal man kunne lide zombiegenren, hvis man også skal kunne lide den her bog, men kan man det, så er den klart læseværdig! Så sæt i gang!

Bogen kan læses eller høres på bl.a. Mofibo, Ereolen eller Saxo.

Der er ingen betalt reklame i blogindlægget. Derfor er ovenstående links heller ikke affliateret. Dette er bare ren anbefaling lige fra læserhjertet og til jer.

God læselyst

27 år. Det er præcis, hvad jeg er. Mig, Jeanne. Men jeg er også mor, bogelsker og forfatterspire. Lige nu arbejder jeg på min, forhåbentlig, debutroman "Alkymistens barnebarn", så wish me luck, og følg med i min rejse lige her - på bloggen!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *