Boganbefalinger

Boganmeldelse af “Jane Eyre”

Titel: Jane Eyre

Forfatter: Charlotte Brontë

Udgivelses år: 1847

Antal sider: 368

Jeg har altid været en sucker for de gode gamle klassikere (min søde kæreste hader mig dog for det, han mener, at jeg har integreret for mange af datidens udtryk i mit ordforråd) 🤪

De forfattere, jeg dog har læst mest af, har været Jane Austen, Karen Blixen, Astrid Lindgren (of course) og ikke mindst de klassiske som Herman Bang og Henrik Pontoppidan. Men jeg har faktisk aldrig læst noget fra Brontë søstrene udover diverse uddrag og korte fortællinger, men da jeg gik i gang med at læse “Wilmas verden 1” af Ulrikka Louise Bjerregaard, fandt jeg straks ud af, at jeg slet ikke var in med klassikerne endnu.

Derfor sprang jeg straks over “Jane Eyre” af Charlotte Brontë. Man må virkelig ikke tage fejl af datidens forfatterinder i det omspændte 1800-tal. Charlotte Brontë har her skrevet et mesterværke af en debutroman hvor gys, gru, kærlighed og livet gennem tre årtier for frit spil i sprog, fortælling og det visuelle.

Referat:

Vi møder første gang Jane Eyre, da hun er 10 år gammel. Her begynder hendes historie, som vil føre os gennem tre årtier med medgang og modgang.

Fra helt lille bor hun hos sin frygtelige tante, mrs. Reed, som kun ser fejl og mangler hos pigebarnet. Hendes tre egne børn, to piger og en dreng, er derimod englebørn, trods Jane Eyres fætter er modbydelig og forfærdelig mod hende! Hendes tante kan dog ikke udholde synet af Jane og sender hende til kostskolen Lowood.

Her bliver Jane som elev i seks år, og derefter arbejder hun på skolen som lærerinde i yderligere 2 år, indtil hun får et nyt job som guvernante.

På godset, Thornfield Hall, skal Jane være guvernante for franskfødte Adele. Det nyder hun, men bliver lige så langsomt trukket ind i Thornfields mange hemmeligheder. På godset sker der nemlig en masse sære og uhyggelige ting!

Men som i enhver anden fortælling oplever Jane at falde i kærlighedens fælde og forelsker sig hovedkulds i sin herre Rochester, dog er tingene ikke altid, hvad de ser ud til, og Jane ser ingen udvej i, at der må gøres noget, og heller med det samme end senere.

Stjernestøv fra 1 til 5:

✨✨✨✨✨

Den her bog gjorde virkelig indtryk på mig! Selvom der er så mange scener, plots og ikke mindst en meget lang tidslinje og så alligevel ikke, skal man virkelig holde tungen lige i munden, for ikke at snuble på de mange veje, bogen fører dig hen ad.

Du bliver draget ind i en ung piges sind. En pige som utallige gange beskriver sig selv som grim og får det af vide om og om igen, men affinder sig med sin skæbne. Dog er hun langt mere end en almindelig ung pige. Hun er viljestærk og lader ikke sin stereotyprolle stå i vejen for sin fremtid. Hun går, hvor end hun vil gå! Det er beundringsværdigt, hvordan Charlotte Brontë får kvindesynet frem og får vist, at man kan, hvad man vil.

Vidunderlig historie som alle burde læse.

Bogen kan læses eller høres på bl.a. Mofibo, Ereolen eller Saxo.

Der er ingen betalt reklame i blogindlægget. Derfor er ovenstående links heller ikke affliateret. Dette er bare ren anbefaling lige fra læserhjertet og til jer.

God læselyst

27 år. Det er præcis, hvad jeg er. Mig, Jeanne. Men jeg er også mor, bogelsker og forfatterspire. Lige nu arbejder jeg på min, forhåbentlig, debutroman "Alkymistens barnebarn", så wish me luck, og følg med i min rejse lige her - på bloggen!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *