Boganmeldelse af “Nedtælling”
Titel: Nedtælling
Forfatter: Teri Terry
Udgivelses år: 2017
Antal sider: 441
Hvad ville du gøre, hvis du vidste din søster var et sted i landet, og en pludselig dødelig epidemi fangede folk som fluer og drabte dem på stedet? Det er det spørgsmål, Kai må stille sig selv, da hans lillesøster forsvinder, og en dødelig epidemi rammer landet.
“Nedtælling” er første bind i triologien “Mørkt Stof” af Teri Terry. Bogen er letlæselig og med meget korte kapitler. Det kan både føles som en lettelse, at man hurtigt kan suse gennem mange kapitler på én gang, men det kan også føles som et maratonløb, hvor man hurtigt føler sig forpustet over de skiftende kapitler hele tiden. Bogen er skrevet i jeg-fortæller og i nutidsform, hvilket jeg finder super spændende og interessant, da det giver hele handlingen en super fed effekt og fornemmelsen af, at det hele sker lige nu og her.
Referat:
Shay er tilflytter fra England til Skotland. Hendes mor har ikke gjort det nemt for hende at være den nye pige i det lille, tilknyttet samfund. En dag ser Shay et opslag om en forsvunden pige. En pige der forsvandt sommeren forinden, altså næsten for et helt år siden. Dog husker Shay tydeligt dagen og pigen.
Pigen er Callie på 12 år, lillesøster til Kai som der med lys og lygte vil gøre alt for at finde sin lillesøster. En underjordisk eksplosion på Shetlandsøerne, en frygtelig influenzaepidemi breder sig i Skotland og utallige lig brændes. Hvor er Callie? Hvad er det, der sker? Alt er i oprør, hvem kan nu vide sig sikker?
I en hæsblæsende kamp mod tiden begiver Shay og Kai sig ud på en søgen efter svar. En søgen der ikke just er let. En kæmpe eksplosion har nedlagt Shetlandsøerne, og nu ringer alle alarmklokker i landet. Noget er sluppet løs af eksplosionen, og det er ikke noget godt!
Stjernestøv fra 1 til 5:
✨✨✨
Tre stjerner fortjener “Nedtælling” helt bestemt. Det er en spændende bog, og serien er virkelig tiltalende, hvis man er til det overnaturlige, mystiske og spændingspræget element i skotske omgivelser. Det er bestemt en ægte ungdomsroman!
Bogen kan læses eller høres på bl.a. Ereolen eller Saxo.
Der er ingen betalt reklame i blogindlægget. Derfor er ovenstående links heller ikke affliateret. Dette er bare ren anbefaling lige fra gyserhjertet og til jer.
God læselyst
admin
Mit navn er Jeanne Goldbech. Jeg er forfatter til bøger i både fantasy og realisme genren. Derudover er jeg også mor, kæreste, husalf, lærer, korrekturlæser og ja, meget mere. Jeg håber, du vil finde, hvad du søger. God læselyst. Forfatter til: 'Evigheden' fra '21 - en novellesamling sammen med 12 andre dygtige forfatter. 'Ikke Lasse' fra marts '24. 'Tikka og Laj'-serien - udkommer i 2024. Fantasy bog for børn og unge - udkommer i 2025.