Boganmeldelse af “Flugten fra Utøya”

Titel: Flugten fra Utøya

Forfatter: Patrick Piscot

Udgivelses år: 2012

Antal sider: 127

Det er svært at forestille sig, hvordan det ville være at skulle flygte og kun have et bittert håb om, at man en dag vil se sin familie igen, men at chancen uden tvivl er lille.

Jeg husker tydeligt, hvordan den 22. juli 2011 ændrede sig for altid. Først kom nyheden om en enorm eksplosion i Oslo, dernæst begyndte alt at blive endnu mere uvirkeligt, da billeder af unge mennesker, der løb, svømmede og skreg blev vist. Det var frygteligt.

Det blev en dag, hvor terror fik et helt nyt udtryk for mig. Terror har jo altid været noget, der skete langt væk, ik’? Selvfølgelig har det hele tiden været her, men i Norge kom det pludselig meget tæt på for en teenagepige som mig, der naivt så verden med andre og milde og rolige øjne.

“Flugten fra Utøya” er en beretning om Patrick Piscots liv før, under og efter tragedien på den lille ø, hvor sammenhold, socialistiske unge mennesker delte deres viden, passion og kærlighed til demokratiet, og hvor mangfoldigheden ikke var til at rykke på, den var der bare, præcis som den skulle.

Referat:

Bogen starter med en fortælling om Patricks skolegang, familiesituation og venner. Hvordan en dansk dreng havnede i Norge med sin mor, og hvordan han udviklede sig og blev en del af en politisk gruppe, der kæmpede for bedre tiltag for unge mennesker i sin norske hjemby.

Det var ikke Patricks første gang på Utøya, men havde været der før. Derfor er hans første beretninger også strålende, livlige og kærlige minder om en tid, hvor unge mennesker kunne samles og dele budskaber og meninger i god ro og orden. Desværre blive næste minde mindre fredligt.

Gennem denne passage bliver knuden i maven automatisk større og mere modbydelig. At læse (eller høre) om denne skrækkelige flugten fra massemorderen lever man sig så meget ind i beretningen, at man næsten føler, at man selv er med på øen, i båden og i vandet.

Men det værste er slet ikke overstået herfra. For hvordan kommer man tilbage til livet som ung mand, der har gennemlevet noget intet menneske på jorden burde? Hvordan håndterer man at blive fanget i journalisternes greb, og hvorfor opsøger man dem selv?

Stjernestøv fra 1 til 5:

✨✨✨✨

Det er en meget rørende fortælling Patrick Piscot her er kommet med i samarbejde med sin mor. De har skrevet på bogen som en måde at fortælle alle om tragedien én gang for alle, så spørgsmål og mange kommentar kan findes her.

Jeg har altid haft det lidt ambivalent med sådanne beretninger og selvbiografier. For hvorfor skal de skrives? Hvad får jeg ud af at læse den? Og hvad får ofrene ud af at skrive den? Men jeg bliver altid meget klogere, når jeg læser disse biografier. Alt skal naturligvis tages med et gran salt, men det er personerne i fortælling som vidner og beretter om oplevelser, de gennem fortællingerne får bearbejdet ned til mindste detalje, og det er sundt og givende, at vi andre forstår alt fra sorg til glæde til magtesløshed i et offers tankegang. Vi færreste har eller kommer (heldigvis) til at opleve tragedier som disse, men ikke desto mindre må de fortælles.

“Flugten fra Utøya” er en beretninger, der er hver at læse, hvis man, som jeg, er nysgerrig på, hvordan sådanne tragedier bliver bearbejdet af andre. Vi er alle så forskellige, og jeg ville nok aldrig reagere som Patrick efter hans oplevelser, og derfor er det vigtig læsning, vigtig viden og vigtig italesættelse.

Bogen kan læses eller høres på bl.a. Mofibo, Ereolen eller Saxo.

Der er ingen betalt reklame i blogindlægget. Derfor er ovenstående links heller ikke affliateret. Dette er bare ren anbefaling lige fra læserhjertet og til jer.

God læselyst