Boganbefalinger

Boganmeldelse af “Skammerens datter”

Titel: Skammerens Datter

Forfatter: Lene Kaaberbøl

Udgivelses år: 2000

Antal sider: 219

Du ser skammen i andres øjne. Du får dem til at se indad og se, hvad de har gjort! Det er ubehageligt. Ikke bare for dig, men også for personen, det går ud over. Hvad ville du sige til at have sådan en evne?

Det er ikke altid sjovt at være skammerens datter, og da slet ikke, når folk godt ved, at du besidder samme evne som din mor. Det er en evne Dina må lære at leve med og mestre til fulde.

Referat:

Dina lever med sin mor og søskende i et lille hus. En dag bliver moderen bedt om, at hun skal følge med til Dunarks Dragegård! Moderen, Melussina, er skammer, og hun skal hjælpe med at påvise skammen efter en forfærdelig tragedie, der er sket på borgen.

Der går dog ikke længe før, at der også bliver sendt bud efter Dina, skammerens datter. Dina besidder nemlig samme evne som hendes mor, hvilket hun på ingen måder er stolt af. Hun vil faktisk helst bare være ganske almindelig, så de andre børn også vil lege med hende og kalde hende for deres veninde. Skæbnen vil hende dog noget andet.

Dina skal hjælpe med at få Nicodemus Ravens til at vise den skam, det er, at tage andre menneskes liv, og så endda hans egen families! Når først han har kigget ind i Dinas øjne, så vil skammen fæstne sig i hans eget sind og pine ham, indtil han fortæller om sine synder!

Dog sker der noget ganske uventet. Noget så forfærdeligt at det vender op og ned på hele Dinas liv, og hun må nu ikke bare kæmpe for sit eget liv, men også for flere andres, der står hende nær!

Stjernestøv fra 1 til 5:

✨✨✨✨✨

Okay, den her bog fangede mig bare fuldstændig! Hele Kaaberbøls univers er bare så godt beskrevet, at du ser det hele for dit indre øje med det samme. Igen er vi i børne- og ungekatagorien, men om du er barn, teenager eller voksen, så kan den her historie om skammerdatteren bare noget helt specielt.

Det er en ren anbefaling herfra, og det er den også selvom, man har set filmen først. Bøger kan altid noget mere end film, selvom filmen må siges også at være ret god!

Bogen kan læses eller høres på bl.a. Mofibo, Ereolen eller Saxo.

Der er ingen betalt reklame i blogindlægget. Derfor er ovenstående links heller ikke affliateret. Dette er bare ren anbefaling lige fra læserhjertet og til jer.

God læselyst

Mit navn er Jeanne Goldbech. Jeg er forfatter til bøger i både fantasy og realisme genren. Derudover er jeg også mor, kæreste, husalf, lærer, korrekturlæser og ja, meget mere. Jeg håber, du vil finde, hvad du søger. God læselyst. Forfatter til: 'Evigheden' fra '21 - en novellesamling sammen med 12 andre dygtige forfatter. 'Ikke Lasse' fra marts '24. 'Tikka og Laj'-serien - udkommer i 2024. Fantasy bog for børn og unge - udkommer i 2025.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *