{"id":99,"date":"2019-11-22T01:00:00","date_gmt":"2019-11-22T01:00:00","guid":{"rendered":"http:\/\/jeannegoldbech.dk\/?p=99"},"modified":"2019-11-22T09:59:19","modified_gmt":"2019-11-22T09:59:19","slug":"haandklaedet-er-kastet","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/jeannegoldbech.dk\/?p=99","title":{"rendered":"H\u00e5ndkl\u00e6det er kastet"},"content":{"rendered":"\n

Tid kan v\u00e6re en pain-in-the-ass<\/strong> … Hvad er tid<\/em>? Hvor meget er tid<\/em>? Hvor lang tid er tid<\/em>? Kan vi m\u00e5le p\u00e5 tid<\/em>? Kan vi leve p\u00e5 tid<\/em>? Hvorfor skal tid<\/em> fylde s\u00e5 meget i vores hverdag? <\/p>\n\n\n\n

I mit fag, som l\u00e6rer, m\u00f8der jeg rigtig mange forskellige mennesker. Mennesker med diagnoser, mennesker med koncentrationsbesv\u00e6r, mennesker med nerv\u00f8se tr\u00e6kninger, mennesker der har sv\u00e6rt ved at sammens\u00e6tte deres egen hverdag. De her mennesker er b\u00f8rn. B\u00f8rn som skal krammes, tages af og hj\u00e6lpes. B\u00f8rn som har brug for tid. Brug for tid til at v\u00e6re b\u00f8rn. Brug for tid til at kunne leve. <\/p>\n\n\n\n

Fornyligt s\u00e5 jeg en dokumentar omkring p\u00e6dagogkontakten i institutionerne i dagens Danmark. Bevares! Vi kan selvf\u00f8lgelig ikke sk\u00e6re alle institutioner over en kam, men hvor bl\u00f8der mit morhjerte, at se hvordan tid spiller en s\u00e5 stor rolle i noget, som det slet ikke burde. Der burde IKKE v\u00e6re tid p\u00e5 omsorg! P\u00e5 b\u00f8rn! Og deres hverdag! Dokumentaren kom dog slet ikke bag p\u00e5 mig. Vi l\u00f8ber alle st\u00e6rkt i hver vores fag. <\/p>\n\n\n\n

Men jeg undres. Hvordan er det kommet s\u00e5 vidt? Er det fordi, vi er blevet mere egocentreret? Karriererbevidste? Er det overlevelse af den travle hverdag? Jeg ved det ikke!? Jeg har ikke svaret, men jeg ser nogle m\u00f8nstrer. Jeg ser for\u00e6ldre, som har sig selv i f\u00f8rste prioritet, og jeg skal overhovedet ikke lange ud efter nogle, for jeg s\u00e6tter mig selv utrolig h\u00f8jt, men min s\u00f8n kommer alts\u00e5 bare lige ti trin over alt andet. Vi vil gerne have, at alt er s\u00e5 perfekt og rigtig, og der m\u00e5 ikke v\u00e6re det mindste i vejen. Hvorfor har vi s\u00e5 mange b\u00f8rn med diagnoser i dag? <\/p>\n\n\n\n

I f\u00f8lge Danske Patienter bliver der behandlet 72 % flere unge under 19 \u00e5r med psykiske diagnoser i form af bl.a. ADHD, angst, depression eller spiseforstyrrelse, end der gjorde i 2009. 72 %! Jeg forst\u00e5r ikke, hvorfor vi skal leve i s\u00e5dan et perfekthedssamfund, hvor fejl er det v\u00e6rste at opleve, og hvor vi sender vores b\u00f8rn til psykolog n\u00e6rmest f\u00f8r de kan g\u00e5, for er de nu ogs\u00e5 helt normale!? Eller er det, fordi vi ikke har tid? Tid til at v\u00e6re for\u00e6ldre? Tid til at v\u00e6re l\u00e6rere? Tid til at v\u00e6re omsorgspersoner? Jeg synes personligt, at det er m\u00f8ghamrende sv\u00e6rt at v\u00e6re alle tre ting p\u00e5 \u00e9n gang! <\/p>\n\n\n\n

Derfor har jeg kastet h\u00e5ndkl\u00e6det i ringen. I 2014 stod jeg midtvejs gennem min l\u00e6reruddannelse. En uddannelse jeg fandt utrolig interessant og sp\u00e6ndende, men kravene til de danske skoleelever kunne jeg slet ikke st\u00e5 indefor. Derfor valgte jeg at springe fra uddannelsen p\u00e5 mit 2. \u00e5r. Selvom mit valg var truffet og min holdning til systemet var bebrejdende og st\u00e6digt, s\u00e5 skulle der ikke g\u00e5 mere end et \u00e5r, f\u00f8r jeg igen var tilbage p\u00e5 uddannelsen. Og jeg f\u00e6rdiggjorde den s\u00e5m\u00e6nd ogs\u00e5. <\/p>\n\n\n\n

Nu har jeg siden 2017 arbejdet som l\u00e6rer. Kravene er stort set de samme for vores k\u00e6re unge mennesker. Krav vi l\u00e6rere d\u00e5rligt kan efterleve. Jeg kan ikke l\u00e6ngere s\u00e6tte mit navn p\u00e5 l\u00e6rerfagets v\u00e6rdier, for jeg st\u00e5r ikke l\u00e6ngere inde for dem. Jeg har sagt mit job op. Sagt det op, fordi for\u00e6ldresamarbejde altid er en krig om selvretf\u00e6rdighed, elevsamarbejdet skal tages hensyn til af 1 million diagnoser, og samarbejdet mellem skolerne og de mange nye tiltag fra de evigt ubeslutsomme regeringer, er jeg bare ikke med p\u00e5 mere. De sidste seks m\u00e5neder har v\u00e6ret s\u00e5 stressfyldte, at jeg ikke l\u00e6ngere kan st\u00e5 inde for, hvordan l\u00e6rerfaget er sat sammen. <\/p>\n\n\n\n

Jeg har ikke TID til at v\u00e6re der for eleverne. V\u00e6re der for dem som et menneske, der kan give dem omsorg og tryghed, de har brug for i deres hverdag. En tryghed de i skolen SKAL have, eftersom de bruger deres liv og tid der fra kl. 8 til 15.30 hver dag i de store klasser, og i de sm\u00e5 klasser er mange ogs\u00e5 i SFO. B\u00f8rn skal have k\u00e6rlighed. K\u00e6rlighed fra de omsorgspersoner der er store dele af deres hverdag. Den k\u00e6rlighed og omsorg kan jeg ikke give. Tiden giver mig ikke lov trods en arbejdstid p\u00e5 godt og vel 42 timer om ugen! <\/p>\n\n\n\n

Jeg ved godt, at der nu vil sidde nogle, som arbejder i den p\u00e6dagogiske sektor og t\u00e6nke, at s\u00e5dan har de det da ikke. Og det er jeg kun glad og lettet over. For selvf\u00f8lgelig har vi det ikke alle s\u00e5dan. Det ville v\u00e6re en ren katastrofe, hvis det forholdte sig s\u00e5dan! Og jeg gl\u00e6des ogs\u00e5 kun over de af mine kolleger, som nyder deres arbejde og har overskuddet til det hele! For det er dem, jeg h\u00e5ber, at min s\u00f8n vil m\u00f8de i sin daginstitution og skolegang, og ikke en l\u00e6rer som jeg selv, som ikke kan se sig ud af den \u00e6rgerlighed og tr\u00e6thed over hele systemet, som det er nu. En dag h\u00e5ber jeg, at jeg igen vil arbejde i skoleregi, men lige nu er jeg for sur og udbr\u00e6ndt. <\/p>\n\n\n\n

S\u00e5 jeg har sagt farvel. Sagt farvel til min arbejdsplads gennem to \u00e5r plus det l\u00f8se, vikararbejde og barselsorlov. I stedet h\u00e5ber jeg at kunne sige goddag til en ny og lettere hverdag, hvor stress, frustration og travlhed ikke er i samme kaliber, som jeg har f\u00f8lt is\u00e6r det sidste \u00e5rs tid. Jeg gl\u00e6der mig til at kunne nyde min egen s\u00f8n, og give ham den tryghed og omsorg han forventer, og jeg h\u00e5ber at kunne v\u00e6re der for ham i de fleste af hans v\u00e5gne timer. Og give ham den tid<\/em>, han har brug for. <\/p>\n\n\n\n

I dag er \u00e9t h\u00e5ndkl\u00e6de kastet, men et nyt og rent er fundet frem, og jeg gl\u00e6der mig til at se, hvad fremtiden nu bringer for mig! \ud83d\ude42<\/p>\n\n\n\n

Kilder:<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Danske Patienter – mistrivsel i skolen og psykisk sygdom blandt unge<\/a> <\/p>\n\n\n\n

Dokumentar – Daginstitutioner bag facaden<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Tid kan v\u00e6re en pain-in-the-ass … Hvad er tid? Hvor meget er tid? Hvor lang tid er tid? Kan vi m\u00e5le p\u00e5 tid? Kan vi leve p\u00e5 tid? Hvorfor skal tid fylde s\u00e5 meget i vores hverdag? I mit fag, som l\u00e6rer, m\u00f8der jeg rigtig mange forskellige mennesker. Mennesker med diagnoser, mennesker med koncentrationsbesv\u00e6r, mennesker med nerv\u00f8se tr\u00e6kninger, mennesker der har sv\u00e6rt ved at sammens\u00e6tte deres egen hverdag. De her mennesker er b\u00f8rn. B\u00f8rn som skal krammes, tages af og hj\u00e6lpes. B\u00f8rn som har brug for tid. Brug for tid til at v\u00e6re b\u00f8rn. Brug for tid til at kunne leve. Fornyligt s\u00e5 jeg en dokumentar omkring p\u00e6dagogkontakten i institutionerne i dagens Danmark. Bevares! Vi kan selvf\u00f8lgelig ikke sk\u00e6re alle institutioner over en kam, men hvor bl\u00f8der mit morhjerte, at se hvordan tid spiller en s\u00e5 stor rolle i noget, som det slet ikke burde. Der burde IKKE v\u00e6re tid p\u00e5 omsorg! P\u00e5 b\u00f8rn! Og deres hverdag! Dokumentaren kom dog slet ikke bag p\u00e5 mig. Vi l\u00f8ber alle st\u00e6rkt i hver vores fag. Men jeg undres. Hvordan er det kommet s\u00e5 vidt? Er det fordi, vi er blevet mere egocentreret? Karriererbevidste? Er det overlevelse af den travle hverdag? Jeg ved det ikke!? Jeg har ikke svaret, men jeg ser nogle m\u00f8nstrer. Jeg ser for\u00e6ldre, som har sig selv i f\u00f8rste prioritet, og jeg skal overhovedet ikke lange ud efter nogle, for jeg s\u00e6tter mig selv utrolig h\u00f8jt, men min s\u00f8n kommer alts\u00e5 bare lige ti trin over alt andet. Vi vil gerne have, at alt er s\u00e5 perfekt og rigtig, og der m\u00e5 ikke v\u00e6re det mindste i vejen. Hvorfor har vi s\u00e5 mange b\u00f8rn med diagnoser i dag? I f\u00f8lge Danske Patienter bliver der behandlet 72 % flere unge under 19 \u00e5r med psykiske diagnoser i form af bl.a. ADHD, angst, depression eller spiseforstyrrelse, end der gjorde i 2009. 72 %! Jeg forst\u00e5r ikke, hvorfor vi skal leve i s\u00e5dan et perfekthedssamfund, hvor fejl er det v\u00e6rste at opleve, og hvor vi sender vores b\u00f8rn til psykolog n\u00e6rmest f\u00f8r de kan g\u00e5, for er de nu ogs\u00e5 helt normale!? Eller er det, fordi vi ikke har tid? Tid til at v\u00e6re for\u00e6ldre? Tid til at v\u00e6re l\u00e6rere? Tid til at v\u00e6re omsorgspersoner? Jeg synes personligt, at det er m\u00f8ghamrende sv\u00e6rt at v\u00e6re alle tre ting p\u00e5 \u00e9n gang! Derfor har jeg kastet h\u00e5ndkl\u00e6det i ringen. I 2014 stod jeg midtvejs gennem min l\u00e6reruddannelse. En uddannelse jeg fandt utrolig interessant og sp\u00e6ndende, men kravene til de danske skoleelever kunne jeg slet ikke st\u00e5 indefor. Derfor valgte jeg at springe fra uddannelsen p\u00e5 mit 2. \u00e5r. Selvom mit valg var truffet og min holdning til systemet var bebrejdende og st\u00e6digt, s\u00e5 skulle der ikke g\u00e5 mere end et \u00e5r, f\u00f8r jeg igen var tilbage p\u00e5 uddannelsen. Og jeg f\u00e6rdiggjorde den s\u00e5m\u00e6nd ogs\u00e5. Nu har jeg siden 2017 arbejdet som l\u00e6rer. Kravene er stort set de samme for vores k\u00e6re unge mennesker. Krav vi l\u00e6rere d\u00e5rligt kan efterleve. Jeg kan ikke l\u00e6ngere s\u00e6tte mit navn p\u00e5 l\u00e6rerfagets v\u00e6rdier, for jeg st\u00e5r ikke l\u00e6ngere inde for dem. Jeg har sagt mit job op. Sagt det op, fordi for\u00e6ldresamarbejde altid er en krig om selvretf\u00e6rdighed, elevsamarbejdet skal tages hensyn til af 1 million diagnoser, og samarbejdet mellem skolerne og de mange nye tiltag fra de evigt ubeslutsomme regeringer, er jeg bare ikke med p\u00e5 mere. De sidste seks m\u00e5neder har v\u00e6ret s\u00e5 stressfyldte, at jeg ikke l\u00e6ngere kan st\u00e5 inde for, hvordan l\u00e6rerfaget er sat sammen. Jeg har ikke TID til at v\u00e6re der for eleverne. V\u00e6re der for dem som et menneske, der kan give dem omsorg og tryghed, de har brug for i deres hverdag. En tryghed de i skolen SKAL have, eftersom de bruger deres liv og tid der fra kl. 8 til 15.30 hver dag i de store klasser, og i de sm\u00e5 klasser er mange ogs\u00e5 i SFO. B\u00f8rn skal have k\u00e6rlighed. K\u00e6rlighed fra de omsorgspersoner der er store dele af deres hverdag. Den k\u00e6rlighed og omsorg kan jeg ikke give. Tiden giver mig ikke lov trods en arbejdstid p\u00e5 godt og vel 42 timer om ugen! Jeg ved godt, at der nu vil sidde nogle, som arbejder i den p\u00e6dagogiske sektor og t\u00e6nke, at s\u00e5dan har de det da ikke. Og det er jeg kun glad og lettet over. For selvf\u00f8lgelig har vi det ikke alle s\u00e5dan. Det ville v\u00e6re en ren katastrofe, hvis det forholdte sig s\u00e5dan! Og jeg gl\u00e6des ogs\u00e5 kun over de af mine kolleger, som nyder deres arbejde og har overskuddet til det hele! For det er dem, jeg h\u00e5ber, at min s\u00f8n vil m\u00f8de i sin daginstitution og skolegang, og ikke en l\u00e6rer som jeg selv, som ikke kan se sig ud af den \u00e6rgerlighed og tr\u00e6thed over hele systemet, som det er nu. En dag h\u00e5ber jeg, at jeg igen vil arbejde i skoleregi, men lige nu er jeg for sur og udbr\u00e6ndt. S\u00e5 jeg har sagt farvel. Sagt farvel til min arbejdsplads gennem to \u00e5r plus det l\u00f8se, vikararbejde og barselsorlov. I stedet h\u00e5ber jeg at kunne sige goddag til en ny og lettere hverdag, hvor stress, frustration og travlhed ikke er i samme kaliber, som jeg har f\u00f8lt is\u00e6r det sidste \u00e5rs tid. Jeg gl\u00e6der mig til at kunne nyde min egen s\u00f8n, og give ham den tryghed og omsorg han forventer, og jeg h\u00e5ber at kunne v\u00e6re der for ham i de fleste af hans v\u00e5gne timer. Og give ham den tid, han har brug for. I dag er \u00e9t h\u00e5ndkl\u00e6de kastet, men et nyt og rent er fundet frem, og jeg gl\u00e6der mig til at se, hvad fremtiden nu bringer for mig! \ud83d\ude42 Kilder: Danske Patienter – mistrivsel i skolen og psykisk sygdom blandt unge Dokumentar – Daginstitutioner bag facaden<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":110,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_jetpack_memberships_contains_paid_content":false,"footnotes":""},"categories":[24],"tags":[91,92,90,60,86,87,67,88],"class_list":["post-99","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-pusterummet","tag-diagnoser","tag-foraeldresamarbejde","tag-kastet-haandklaedet","tag-laerer","tag-laererjobbet","tag-skolesystemet","tag-stress","tag-travlhed"],"jetpack_featured_media_url":"http:\/\/jeannegoldbech.dk\/wp-content\/uploads\/2019\/11\/77237224_574225436757786_5815778012506882048_n-scaled.jpg","jetpack_sharing_enabled":true,"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/jeannegoldbech.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/99","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/jeannegoldbech.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/jeannegoldbech.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/jeannegoldbech.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/jeannegoldbech.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=99"}],"version-history":[{"count":12,"href":"http:\/\/jeannegoldbech.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/99\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":120,"href":"http:\/\/jeannegoldbech.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/99\/revisions\/120"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/jeannegoldbech.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/110"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/jeannegoldbech.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=99"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/jeannegoldbech.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=99"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/jeannegoldbech.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=99"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}