2019 var \u00e5ret, hvor forandringer m\u00e5tte ske p\u00e5 godt og ondt 🎭<\/p>\n\n\n\n
Normalt siger man; \u201c\u00e5h, hvor gik det her \u00e5r dog bare st\u00e6rkt!\u201d. Det kan jeg ikke, hvilket for mig faktisk er utrolig m\u00e6rkeligt. Jeg er mor. Tingene g\u00e5r bare st\u00e6rkt en gang i mellem, men for mig st\u00e5r 2019 som et \u00e5r, hvor den f\u00f8rste halvdel ses i str\u00e5lende regnbuefarver 🌈Vi fejrede Willas\u2019 1 \u00e5rs f\u00f8dselsdag, holdte et brag af en fest til den \u00e5rlige familie p\u00e5skefrokost, var p\u00e5 vidunderlige turer med venner og familie og n\u00f8d hinanden. Efter 10 \u00e5r gik hr Nymann p\u00e5 kn\u00e6 d. 18. juni 💍 P\u00e5 vores \u00e5rsdag ♥️ Det er det mit \u00e5r skal huskes for, men lige nu er det noget andet, som har sat sine tydelig spor – og det g\u00f8r mig ked og \u00e6rgerlig. <\/p>\n\n\n\n
Ligesom i berettermodelen s\u00e5 n\u00e5r man altid til et punkt, hvor tingene jo m\u00e5 tage en drastisk drejning. Fra august begyndte farvepaletten at skifte 🎨 Alt blev mere grumset og m\u00f8rkt, og jeg m\u00e5 erkende, at jeg har befundet mig i et m\u00f8rkeland i den tid og frem til nu. I September tog jeg min f\u00f8rste stresstest hos l\u00e6gen. Jeg kom i det, de s\u00e5 fint kalder stressudredning. Jeg blev sygemeldt. Jeg begyndte at tvivle p\u00e5 mig selv. Jeg gr\u00e6d mere end jeg grinte (og jeg griner meget – faktisk). Udefra har jeg nok set glad og tilfreds ud. En af mine mange \u201ctalenter\u201d, n\u00e5r det g\u00e6lder om at passe p\u00e5 mig selv, men inden i var jeg en falden kriger. Stressteste hver fjerde uge, og s\u00e5 k\u00f8rte m\u00f8llehjulet ellers bare derudad 😒<\/p>\n\n\n\n
Men hvor alle eventyrer, romaner og Hollywoodfilm ser aller darkest ud 🖤kommer der lys 💛 Min l\u00e6ge sagde; \u201cNu skal vi bare have dig glad igen\u201d, inden jeg forlod en af mine konsultationer, og det var her, jeg besluttede mig for kun at g\u00f8re ting, som ville g\u00f8re mig glad. Jeg m\u00e5tte revurdere forskellige ting i min tilv\u00e6relse. Hvem var jeg? Hvad ville jeg gerne? Hvordan havde jeg det inden i? Hvordan havde jeg det uden p\u00e5!? I 2020 vil v\u00e6re \u00e5ret, hvor jeg s\u00e6tter mig selv i f\u00f8rste r\u00e6kke (udover guldet herhjemme – of course) og m\u00e6rker efter, hvor jeg skal begive mig hen og have det godt. Jeg har sagt mit job op, fordi jeg ikke l\u00e6ngere var glad i faget. Nu skal jeg i stedet fors\u00f8ge mig med det danske dagpengesystem og forh\u00e5bentlig finde mig selv p\u00e5 den rette hylde, hvor alt i mig vil g\u00e5 h\u00e5nd i h\u00e5nd – og hvor jeg vil skrive den bog, jeg altid har dr\u00f8mt om at skrive. For det der g\u00f8r mig glad. Det er at skrive ✍🏻♥️<\/p>\n\n\n\n Et rigtig godt nyt\u00e5r til jer alle – pas p\u00e5 jer selv 🙏🏻🥂😘<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" 2019 var \u00e5ret, hvor forandringer m\u00e5tte ske p\u00e5 godt og ondt 🎭 Normalt siger man; \u201c\u00e5h, hvor gik det her \u00e5r dog bare st\u00e6rkt!\u201d. Det kan jeg ikke, hvilket for mig faktisk er utrolig m\u00e6rkeligt. Jeg er mor. Tingene g\u00e5r bare st\u00e6rkt en gang i mellem, men for mig st\u00e5r 2019 som et \u00e5r, hvor den f\u00f8rste halvdel ses i str\u00e5lende regnbuefarver 🌈Vi fejrede Willas\u2019 1 \u00e5rs f\u00f8dselsdag, holdte et brag af en fest til den \u00e5rlige familie p\u00e5skefrokost, var p\u00e5 vidunderlige turer med venner og familie og n\u00f8d hinanden. Efter 10 \u00e5r gik hr Nymann p\u00e5 kn\u00e6 d. 18. juni 💍 P\u00e5 vores \u00e5rsdag ♥️ Det er det mit \u00e5r skal huskes for, men lige nu er det noget andet, som har sat sine tydelig spor – og det g\u00f8r mig ked og \u00e6rgerlig. Ligesom i berettermodelen s\u00e5 n\u00e5r man altid til et punkt, hvor tingene jo m\u00e5 tage en drastisk drejning. Fra august begyndte farvepaletten at skifte 🎨 Alt blev mere grumset og m\u00f8rkt, og jeg m\u00e5 erkende, at jeg har befundet mig i et m\u00f8rkeland i den tid og frem til nu. I September tog jeg min f\u00f8rste stresstest hos l\u00e6gen. Jeg kom i det, de s\u00e5 fint kalder stressudredning. Jeg blev sygemeldt. Jeg begyndte at tvivle p\u00e5 mig selv. Jeg gr\u00e6d mere end jeg grinte (og jeg griner meget – faktisk). Udefra har jeg nok set glad og tilfreds ud. En af mine mange \u201ctalenter\u201d, n\u00e5r det g\u00e6lder om at passe p\u00e5 mig selv, men inden i var jeg en falden kriger. Stressteste hver fjerde uge, og s\u00e5 k\u00f8rte m\u00f8llehjulet ellers bare derudad 😒 Der hvor jeg har m\u00e5tte arbejde h\u00e5rdest, det er med mig selv. Mine forventninger til, hvad jeg skal, og hvad jeg ikke skal. Er ordet nej okay? Da min krop (og sind) var h\u00e5rdest ramt, kunne jeg knap huske, hvordan jeg stavede til mit eget efternavn. Det lyder tit som en joke, og s\u00e5dan har jeg da ogs\u00e5 fremf\u00f8rt den, men at det faktisk har v\u00e6ret en realitet, at jeg n\u00e6sten har glemt et halvt til et helt \u00e5r, det g\u00f8r ondt. Det g\u00f8r ondt ikke at have lyttet til sig selv i alt for lang tid. Det g\u00f8r ondt, at man har ladet sig f\u00f8lge med str\u00f8mmen, fordi det har v\u00e6ret det letteste men i sidste ende det sv\u00e6reste. Men hvor alle eventyrer, romaner og Hollywoodfilm ser aller darkest ud 🖤kommer der lys 💛 Min l\u00e6ge sagde; \u201cNu skal vi bare have dig glad igen\u201d, inden jeg forlod en af mine konsultationer, og det var her, jeg besluttede mig for kun at g\u00f8re ting, som ville g\u00f8re mig glad. Jeg m\u00e5tte revurdere forskellige ting i min tilv\u00e6relse. Hvem var jeg? Hvad ville jeg gerne? Hvordan havde jeg det inden i? Hvordan havde jeg det uden p\u00e5!?Og pludselig dukkede en lille fe op en dag p\u00e5 Facebook 🧚🏻♀️ Hun skrev noget i retning om, at man skulle f\u00f8lge sine dr\u00f8mme og ikke lade sig stoppe af, hvad man selv troede, man ikke kunne, f\u00f8r man havde pr\u00f8vet det. Lene Dybdahl er forfatter, iv\u00e6rks\u00e6tter og en k\u00e6mpe stor inspirationskilde. Hun er en dygtig formidler, som har \u00e5bnet muligheder og t\u00e6ndt en slukket gnist – noget jeg ikke selv havde set komme. Men nogle gange s\u00e5 byder livet p\u00e5 veje, hvor man kun s\u00e5 den tild\u00e6kket sti til at starte med. Den sti man i hvert fald ikke turde tag, for man anede jo ikke, hvor den ville f\u00f8re hen. I 2020 vil v\u00e6re \u00e5ret, hvor jeg s\u00e6tter mig selv i f\u00f8rste r\u00e6kke (udover guldet herhjemme – of course) og m\u00e6rker efter, hvor jeg skal begive mig hen og have det godt. Jeg har sagt mit job op, fordi jeg ikke l\u00e6ngere var glad i faget. Nu skal jeg i stedet fors\u00f8ge mig med det danske dagpengesystem og forh\u00e5bentlig finde mig selv p\u00e5 den rette hylde, hvor alt i mig vil g\u00e5 h\u00e5nd i h\u00e5nd – og hvor jeg vil skrive den bog, jeg altid har dr\u00f8mt om at skrive. For det der g\u00f8r mig glad. Det er at skrive ✍🏻♥️ Et rigtig godt nyt\u00e5r til jer alle – pas p\u00e5 jer selv 🙏🏻🥂😘<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":138,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_jetpack_memberships_contains_paid_content":false,"footnotes":""},"categories":[1],"tags":[5,6,59,49,48,27,80,36,52,53,45,58,47,46,50,60,55,54,56,51,78,76,85,67,68],"class_list":["post-139","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-om-mig","tag-bog","tag-boeger","tag-dagbog","tag-familie","tag-familieliv","tag-forfatter","tag-forfatterspire","tag-gys","tag-holdning","tag-holdninger","tag-hverdag","tag-hverdagsfortaellinger","tag-hverdagsliv","tag-hverdagsmor","tag-liv","tag-laerer","tag-mening","tag-meninger","tag-novelle","tag-pusterum","tag-skrive","tag-skriverejsen","tag-skrivning","tag-stress","tag-sygdom"],"jetpack_featured_media_url":"http:\/\/jeannegoldbech.dk\/wp-content\/uploads\/2019\/12\/64cd079f-dea2-4940-96d7-7ff89b77d70f-scaled.jpg","jetpack_sharing_enabled":true,"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/jeannegoldbech.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/139","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/jeannegoldbech.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/jeannegoldbech.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/jeannegoldbech.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/jeannegoldbech.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=139"}],"version-history":[{"count":1,"href":"http:\/\/jeannegoldbech.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/139\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":140,"href":"http:\/\/jeannegoldbech.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/139\/revisions\/140"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/jeannegoldbech.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/138"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/jeannegoldbech.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=139"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/jeannegoldbech.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=139"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/jeannegoldbech.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=139"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}
Der hvor jeg har m\u00e5tte arbejde h\u00e5rdest, det er med mig selv. Mine forventninger til, hvad jeg skal, og hvad jeg ikke skal. Er ordet nej <\/em>okay? Da min krop (og sind) var h\u00e5rdest ramt, kunne jeg knap huske, hvordan jeg stavede til mit eget efternavn. Det lyder tit som en joke, og s\u00e5dan har jeg da ogs\u00e5 fremf\u00f8rt den, men at det faktisk har v\u00e6ret en realitet, at jeg n\u00e6sten har glemt et halvt til et helt \u00e5r, det g\u00f8r ondt. Det g\u00f8r ondt ikke at have lyttet til sig selv i alt for lang tid. Det g\u00f8r ondt, at man har ladet sig f\u00f8lge med str\u00f8mmen, fordi det har v\u00e6ret det letteste men i sidste ende det sv\u00e6reste.
<\/p>\n\n\n\n
Og pludselig dukkede en lille fe op en dag p\u00e5 Facebook 🧚🏻♀️ Hun skrev noget i retning om, at man skulle f\u00f8lge sine dr\u00f8mme og ikke lade sig stoppe af, hvad man selv troede, man ikke kunne, f\u00f8r man havde pr\u00f8vet det. Lene Dybdahl er forfatter, iv\u00e6rks\u00e6tter og en k\u00e6mpe stor inspirationskilde. Hun er en dygtig formidler, som har \u00e5bnet muligheder og t\u00e6ndt en slukket gnist – noget jeg ikke selv havde set komme. Men nogle gange s\u00e5 byder livet p\u00e5 veje, hvor man kun s\u00e5 den tild\u00e6kket sti til at starte med. Den sti man i hvert fald ikke turde tag, for man anede jo ikke, hvor den ville f\u00f8re hen.
<\/p>\n\n\n\n
<\/p>\n\n\n\n